Mor, far og børn

Mine forældre, Niels Nicolai Kofod Anhøj (1915-1996) og Maalfrid Anhøj (f. Kappel Jensen, 1921-1995) blev gift i 1943 og fik seks børn, hvoraf to døde under fødslen.

Søster Gunhild har beskrevet dem begge set med barnets øjne i to smukke taler, Min mor og Den sidste perle, som hun holdt ved deres begravelser. Her vil jeg forsøge en mere objektiv beskrivelse af deres liv og virke.

Dette er historien om Mor og Far.

Far – barndom og ungdom

Far blev født i København af Bornholmske forældre, som på det tidspunkt boede og arbejde i hovedstaden, hvor de var pedelpar i Kristuskirken, og Farfar, Hans Otto, var befalingsmand ved Kongens livgarde. Farmor, Petrea, gjorde rent og passede børn, som der med tiden, kom flere og flere af – 10 i alt foruden tre, som døde tidligt.


Fars familie.
Forrest: Jørgen, Julie, Marie, Farmor, Kirsten (Helgas datter),
Farfar, Bothilde (Hans’ kone), Hans.
Bagerst: Jens, Jesper, Elly, Far, Helga,
Vilhem (Helgas mand), Olga.

Tidligt (1917) i Fars liv flyttede familien tilbage til Bornholm, hvor Farmor og Farfar købte en gård for at drive landbrug. Farfar engagerede sig i lokalpolitisk arbejde og blev sognerådsformand og landstingmand for Venstre. Farmor passede gård, børn og hjem, og fungerede desuden som Farfars rådgiver og sekretær i hans mange politiske og administrative opgaver. Det er interessant, at Farfar, som var venstremand, og Farmor, som var socialdemokrat, ifølge flere skriftlige beretninger fra Far og hans søskende, aldrig skændtes. Men de diskuterede alt – også uenigheder – i fred og fordragelighed.

Farmor og Farfar var baptister, og livet i Baptistmeningheden i Rønne og de mange små forsamlingshuse rundt omkring på Bornholm fyldte meget i hverdagen. Gudstjenester, møder i kirken og kaffesammenkomster og fester i hjemmene var nærmest daglige begivenheder.

Børnene – særligt de yngste – fik en (hånd)fast opdragelse. Faster Helga fortæller, hvordan de kunne blive afhørt en hel aften, hvis nogen havde haft fingeren i skålen med flødeskum (Helga var efter eget udsagn “slikken” og “konstant sulten”).

Far beskriver sin barndom som på den ene side fyldt af hårdt fysisk arbejde og mobning fra ældre søskende og skole”kammerater” og på den anden side en lykkelig, nærmest idylisk, tid med uendelig frihed og tryghed i vide men faste rammer med forældre, som elskede og respekterede hinanden højt, og som man altid kunne stole på.

Som 12-årig blev Far (på skift med sine ældre brødre) sendt alene ud at passe en nabogård med høns og køer, som skulle malkes og røgtes hver morgen (køerne, altså), inden han cyklede i skole. Når han kom hjem om eftermiddagen skulle han samle æg og køre til købmanden for at sælge dem. Om aftenen cyklede han ofte til ungdomsmøder i kirken i Rønne. I vore dage lyder dette vel som et helt urimeligt forlangende af et barn; men Far var pavestolt over at blive betroet en så vigtig opgave i så ung en alder, og jeg har aldrig hørt ham beklage sig.

Far gik i landsbyskole hver anden dag i seks år. Efter eget udsagn var han lærenem og glad for skolen, og han blev tidligt sat til at læse med de af hans skolekammerater, som ikke havde så let ved det boglige. Måske har denne erfaring været medvirkende til, at han – uden formel læreruddannelse – siden blev en fremragende formidler og underviser.

Som mange andre unge baptister på den tid, kom Far på højskole i Tølløse. Det var i 1933. Hans store drøm var at blive præst. Men for at blive det, skulle han først tage realeksamen og studenterkursus og siden studere i tre år. Og det skulle man betale for. Realeksamen kostede 1500 kroner (mere end en årsløn ved landbruget). Men få dage før tilmeldingsfristens udløb blev han ringet op med meddelelse om, at han havde arvet 1500 kroner af en onkel. Med kun seks års skolegang i bagagen måtte han kæmpe bravt for at tilegne sig de mange nye kundskaber. Men til sidst lykkedes det – og så blev Far præst.

Kort før han blev færdig som præst i 1939, var han på missionsbesøg i Thisted, hvor han mødte en yndig ung pige, som han overtalte til at melde sig til baptisternes sommerlejr på Højskolen i Tølløse et halvt års tid senere. Far skriver i sine erindringer: “På en spadseretur i den lyse sommernat […] enedes vi om at følges ad gennem livet. Det blev et rigt følgeskab.”

Mor – barndom og ungdom

Mor kom til verden på Dovergård i Thy som Elises og Kristians tredje ud af fem døtre. Mor beskrev selv sin barndom som tryg og god og nærmest idylisk.


Mor og hendes søstre.
Fra venstre: Mor, Birgit, Jane, Bodil og Käthe.

Mormor var en djærv og handlekraftig pige fra landet, som med sikker hånd styrede familien igennem gode og onde tider. En anekdote fortæller, at Mormor, da hun fødte tvillingerne, stod op og serverede kaffe for folkene på gården mellem de to forløsninger. Om historien er sand, ved jeg ikke. Men at den fortæller en sandhed om Mormor, er ganske vist.

Morfar var en mild og god kunstnersjæl, som var havnet på den helt forkerte hylde. Han havde som ung været på højskole i Norge og drømte om at blive skolelærer. Men hans mor forbød ham at studere. En anden ung mand i familien havde studeret ved universitetet og var blevet ramt af ungdomssløvsind (skizofreni). Oldemor drog den konklusion, at man bliver sindsyg af at studere og krævede af sine sønner, at de ernærede sig ved landbrug. Men Morfar ville hellere spille klaver og synge, og når høstvejret egnede sig dertil tog han hellere familien med til stranden end bjergede kornet. Den slags måtte vente til dårligere vejr. Man får et godt indtryk af Morfars følsomme væsen, når man læser hans breve til sin elskede Elise.


Skolefoto fra Dover skole 1929. Mor er nr. 3 forrest.
Käthe og Jane er hhv. nr. 5 og 9.
Kilde: Thistedbilleder.

Mor var efter sigende kvik i skolen – så kvik, at hun tidligt sprang en klasse over. Men hun var, som Morfar, også en fri sjæl, som i en periode – og uden at forældrene blandede sig – tilbragte skoledagene med alt andet end skolegang. En dag i skoletiden kom læreren forbi, mens Mor sad på køkkenbordet og sang af hjertens lyst. Skolelæreren tog en snak med Morfar, hvor de enedes om, at det nok var bedst, hvis Mor passede sin skole lidt mere regelmæssigt, hvilket hun så gjorde, når nu de voksne syntes, det var så vigtigt.

Skolen anbefalede, at Mor fik realeksamen, men, som med Far, var pengene små, og modsat Far, havde hun ingen rige onkler at arve. Desuden var der brug for hende hjemme til at passe sine yngre tvillingesøstre. Som 17-årig rejste hun alene til København som ung pige i huset hos en Prof. Schmiegelow. Siden kom hun i lære hos en manufakturhandler i Thisted. Det var hun glad for, og på sine gamle dage udtrykte hun af og til ærgrelse over ikke at have kunnet fortsætte med at stå i butik. Men som præste- og højskoleforstanderfrue på den tid, var det en umulighed.

Det giver sig selv, at Morfar ikke var nogen god landmand, og famillien måtte et par gange sælge og flytte til noget billigere. Til næstsidst endte de i Thisted, hvor Mormor gennem flere år drev et pensionat, mens Morfar ernærede sig som ejendomsmægler. Til allersidst – efter krigen – flyttede Mormor og Morfar til København, hvor flere af deres døtre havde slået sig ned, og hvor Morfar døde alt for tidligt af gasforgiftning. Kaffen, der stod på komfuret, var kogt over og havde slukket ilden, mens gassen fortsatte med at sive.

Historien lyder, at Mormor, som egentlig var af grundtvigiansk observans, en dag tog fejl af forsamlingshusene i Thisted og mødte op til møde hos baptisterne. Mormor må åbenbart have fundet behag i det baptistiske fællesskab (som jo ikke er væsensforskellige fra det grundtvigianske). Ihvertfald blev hun hængende. Og mindst én gang slæbte hun Morfar med.

Det var i begyndelsen af 1939, at baptisterne afholdt missionsuge, hvor nogle unge præstespirer fra seminariet i Tølløse prædikede. Morfar blev særligt begejstret for en ung bornholmer, som han inviterede hjem til kaffe og introducerede ham for sine smukke døtre. Om Morfar gjorde sig bagtanker, ved jeg ikke. Men resultatet blev, at den høje og flotte bornholmer med “øjne så blå som skovsøer” (mors beskrivelse) kastede sit blik på Mor og fik hende overtalt til at deltage i en sommerlejr på højskolen i Tølløse senere på året. Og resten er historie, som man siger.

Mor og Far – et rigt følgeskab


Mor og Far, unge og nygifte (eller forlovede).

Da Mor og Far blev gift i 1942, var Far allerede ansat som præst ved baptistkirken i Frederikshavn. Det må have været overvældende for Mor på kun 21 år pludselig at skulle fungere som præstefrue, husmor og, inden et år var gået, spædbarnsmor. Den store buldrende og til tider hidsige bornholmer og den lille og stille men stædige thybo var et match, man næppe ville se i “Gift ved første blik”. At ægteskabet holdt “til døden dem skilte”, skyldtes nok, at de i høj grad delte de mest grundlæggende værdier og respekterede hinanden højt.

1944-1950: Præstepar i København

I 1944 tog Mor og Far imod en invitation til at blive præstepar ved Kristuskirken på Nørrebro i København – hvor Far selv var kommet til verden i baghuset. Efter en dramatisk rejse med tog og skib fra Nordjylland til København, hvor det lykkedes den tyske værnemagt at sætte den lille familie på forskellige tog, så Far endte alene med baggage, billetter og penge og Mor alene med lille Gunhild på armen, nåede de endelig frem og flyttede ind i en lejlighed i Faxegade nr. 5 på Østerbro, hvor Ingrid (1945) og Solveig (1946) siden kom til.

1950-1970: Forstanderpar i Tølløse

Det næste store skridt tog de i 1950, hvor Far blev ansat som forstander ved Baptisternes Skoler (høj- og efterskole) i Tølløse. Den gang fulgte hustruer naturligt med i “pakken”, og Mor var nu pludselig blevet højskoleforstanderfrue – en vigtig stilling med uformelt (og naturligvis ulønnet) ansvar for blandt meget andet elevernes og de ansattes trivsel.

Der er sagt og skrevet meget om Fars store arbejde og betydning for skolerne i Tølløse; men Mor fortjener i særlig grad anerkendelse for sin kæmpe indsats – særligt i de første år, hvor skolerne bestemt ikke drev sig selv. Mor stod bl.a. for at ansætte og afskedige skolens medarbejdere, som foruden lærerne (som var Fars ansvar) bestod af økonoma, køkkenpersonale, gartner, landbrugsmedarbejdere, medhjælpere og mange flere. Desuden fungerede hun som reservemor og samariter for de mange elever, og hun var ofte projektleder på de utallige arrangementer, som blev afholdt på skolerne (fester, elevstævner, foredrag, udenlandske gæster oma.).


Mor og Far og det tre piger i dagligstuen på første sal på skolen.

I 1953 fødte Mor en dreng. Fødslen var besværlig og tog flere døgn og drengen var død ved fødslen. Mor og Far, som længe havde ønsket sig en dreng til at supplere kuldet, var naturligvis dybt ulykkelige. Usædvanligt for tiden, talte de begge åbent om tabet af den lille dreng – ikke mindst med de tre piger, som havde glædet sig til en lillebror. Det er muligt Mor og Far havde hemmeligheder, men ikke om den slags.

Far beskrev den lille dreng som stor og velskabt med kulsort hår og med knyttede næver, som var han klar til livets mange kampe. Mor huskede en rengøringskone på sygehuset, der kiggede ned i krybben til det døde spædbarn og sagde: “så slipper han da for at blive soldat.” Det var sikkert venligt ment.

Syv år senere gentog ulykken sig. Mor fødte en stor og velskabt pige, som var død ved fødslen. Denne gang var fødslen ellers foregået på en “fin” fødeklinik på Frederiksberg i København, hvor overlægen havde lovet et glat forløb. På sine gamle dage udtrykte Far en vis bitterhed over, at han noget tid efter den ulykkelige fødsel modtog en regning for fødselshjælp fra klinikken.

For at det ikke skulle være løgn blev Mor nogle år senere igen gravid. Det var ikke planlagt – og bestemt ikke ønsket. Hun søgte om abort men fik afslag. Heldigvis lovede en behjertet overlæge på fødeafdelingen i Holbæk, at han personligt ville afbryde sin planlagte ferie for at forestå et kejsersnit i god tid inden den forventede fødsel. Så fik Mor og Far endelig en søn og søstrene en lillebror. Sytten år var der mellem mig og Solveig, den yngste, så man kan med en vis ret påstå, at jeg voksede op som enebarn med fire mødre.

Da jeg kom til i 1963 var Mor og Far flyttet ud af forstanderboligen i hovedbygningen til et mindre (men praktisk) hus, søstrene var flyttet hjemmefra, og mange af mors opgaver var blevet overtaget af andre ansatte. Det kan derfor ikke undre, at mine (meget) ældre søstre og jeg har oplevet vores forældre i to meget forskellige livsfaser.


Mor og Far, sølvbryllup 1967.

Mine storesøstre husker deres unge, energiske forældre, som altid havde travlt, sjældent var hjemme (selv om de aldrig var langt væk), og som ikke sjældent luftede deres uenigheder højlydt, men alligevel elskede og beundrede hinanden højt. Jeg husker for min del en rolig barndom med en glad mor, der altid var hjemme og klar til samtale om stort og småt, og som altid sørgede for, at maden stod på bordet kl. halvseks. Det var dog ikke fordi, hun brød sig særligt om madlavning og andre husmoderlige aktiviteter; men hun formåede alligevel at gøre den daglige madlavning til en hyggestund for sig selv og hvem der ellers var i nærheden. Ved halvfemtiden gik hun i køkkenet, knappede en guldøl op og gik så i gang med at skrælle, hakke og snitte, så maden kunne være klar til tiden.

Men Mor var også træt og slidt efter årene som præste- og forstanderfrue. Som med alt andet talte Mor åbent om sorger og besværligheder, men altid på en måde, som ikke bebyrdede hendes børn. Det, har jeg siden erfaret, er en meget svær kunst, som ikke mange mestrer.

Af og til, når vi sad ved morgenbordet, kunne Mor med et skævt smil på læben berette om onde drømme, hvor Far pludselig kom hjem med uanmeldte gæster, som skulle underholdes og bespises i forstanderprivaten, hvor der som regel var alt for god plads i både pengepungen og køleskabet. Den del havde hun ikke brudt sig om.


Baptisternes skoler 1963.

Trods sliddet og usikkerhederne er det dog også mit og mine søstres indtryk, at både Mor og Far nød de travle tidlige år i Tølløse i fulde drag. Højskolen var en spændende sted med mange elever, lærere og gæster fra hele verden, og de tre piger havde otte tønder land med “hemmelige” kærlighedsstier, en “bundløs” dam, frugtplantager og kålhave at boltre sig på, foruden heste, høns, en ged og andre dyr at passe og lege med. Det var noget andet end en baggård i København.

Da jeg kom til i 1963 var landbrugsfagene ikke længere på skemaet, dyrene var væk, og frugtplantagen, dammen, nødde- og kastjanealleerne og kålhaven blev til min og de andre lærerbørns store fortrydelse ryddet. Til gengæld fik vi sportsbaner og fysiklokale, hvor jeg tilbragte mange timer (mest i fysiklokalet).

1970-1980: Overgangstid

Da de brune 70’ere afløste de glade 60’ere, var alle tre piger blevet afsat, de første børnebørn var dukket op, og Far nærmede sig så småt de 60 år. I 1973 besluttede han at gå af som forstander og fortsætte som menig lærer på skolen. Beslutningen blev måske hjulpet på vej af et par vinkende vognstænger.

En sen frostklar aften i begyndelsen af februar 1972 gik der ild i skolens hovedbygning. Branden skyldtes en elektrisk kortslutning under taget, og det meste af taget brændte væk, mens resten af bygningen blev totalskadet af slukningsarbejdet. Heldigvis kom ingen til skade. I dagene efter branden foregik et monumentalt arbejde med at genhuse skolens elever og skaffe undervisningslokaler. Det hele lykkedes med stor hjælp fra byens borgere, som villigt stillede værelser og lokaler til rådighed. Men presset må have været enormt – ikke kun for Mor og Far, naturligvis – men for alle involverede. Det lykkedes mod alle odds at drive skolen videre under hele genopbygningen.


Far klippet i sine velmagtsdage af Harry W. Holm.

Senere samme år fik Far mavesår, som han endte med at blive indlagt til behandling for. Dengang mente man, at mavesår i al væsentlighed skyldtes stress og dårlig kost. Han blev derfor indlagt i ugevis til ro, renlighed og regelmæssighed samt havresuppe, mælkemad og lyst brød. Om det var kuren, der hjalp, eller han bare blev rask af sig selv, ved jeg ikke. Men i dag ved vi, at mavesår i hovedsagelig skyldes en infektion, som kan behandles med antibiotika. Stakkels Far!

Jeg ved ikke, om det lige var branden og mavesåret, der gjorde udslaget. Men de har sikkert været medvirkende årsager til, at Far besluttede sig for at overlade rorpinden til yngre kræfter. En af skolens daværende lærerne har siden fortalt mig, at han beundrede Far for den måde, han håndterede overgangen fra forstander til menig lærer på. Han blandede aldrig i skolens ledelse, men delte gerne sine erfaringer med yngre kolleger, som skulle have ideer til undervisning eller råd til at håndtere en vanskelig elev.

Det var også i 70’erne, at både Gunhild og Ingrid blev skilt. Det tog hårdt på Mor, som holdt meget at sine svigersønner. Heldigvis kom der siden nye og mindst lige så gode eksemplarer til.

Mor led i mange år af for højt stofskifte, som gav hende psykisk uro, hjertebanken og smerter i benene. På de gamle fotografier kan man tydeligt se den forstørrede skjoldbruskkirtel på halsen. Men den rare – måske for rare – familielæge i Tølløse overså sammenhængen og udstyrede i stedet Mor med forskellige slags nervemedicin i rigelige mængder (og et par psykiatriske indlæggelser), før det omsider gik op for nogen, hvordan det hele hang sammen. Mor blev opereret og fik det efterhånden meget bedre.

I denne periode boede jeg af og til på skift hos mine søstre. Særligt husker jeg et længere ophold hos Solveig og Gunnar i Aarhus. Det må have været i 1974. Jeg fik “orlov” fra Centralskolen mod at Solveig og Gunnar hjemmeskolede mig.

I 1977, da jeg selv lige var begyndt i 8. klasse på “vores egen” dagskole, fik Far en blodprop i hjertet. Dengang var der ikke andet at stille op mod den slags end at ride stormen af og håbe det bedste. Kuren var indlæggelse med strengt sengeleje og morfin indtil hjertet enten stoppede eller helede sig selv. Far klarene heldigvis skærene og levede stort set uden mén til han døde 19 år senere.

1980-1994: Pensionister i København

Jeg tror, 1980’erne var Mors og Fars lykkeligste årti. Far gik på pension, men havde stadig utallige opgaver som timelærer på skolen, tidsskriftredaktør, foredragsholder og prædikant rundt omkring i landet. Mor var lykkelig over at være flyttet tilbage til sit elskede Østerbro, hvor de havde købt en andelslejlighed i Sankt Jakobsgade. Tænk at kunne gå på gaden uden at blive genkendt og uden at skulle bekymre sig om skolesager, kirkeliv og bazarer i den lille by, som Tølløse trods alt er.


Koloni 1989.
Forrest: Ingrid, Kristian, Ida, Stine, Elise, Marianne, Mikkel, Camilla.
Bagerst: Peter, Far, Gunhild, Jacob, Solveig, Ulla, Anne, Mor.

Firserne var også tiden, hvor “familiekoloni” blev en institution. Den første koloni var i en lejskolehytte ved Dyngby Strand syd for Aarhus, som Gunnar havde fået lov til at leje af Aarhus Kommune, hvor han arbejdede. Anledningen var Fars 70-årsfødselsdag. Mor, Far og fire børn med ægtefæller og børnebørn. Jeg husker ugen som nærmest magisk. Solen skinnede fra en skyfri himmel, og Mor og Far var ovenud lykkelige for at være sammen med deres store familie, som hyggede sig, slikkede sol, badede, kørte ture i landskabet, spillede rundbold osv. osv.

Siden blev det til flere kolonier forskellige steder i landet. Jeg har samlet fotografier fra dem alle i vores fotoalbum. Den sidste koloni, hvor hele familien var samlet, var i 1994 tilbage i lejrskolehytten ved Dyngby Strand. Få måneder senere døde Solveig af brystkræft. Et par måneder senere tog vi afsked med Mor.

1995-1996: Sidste kapitel

Mor var ikke med til Solveigs begravelse. Hun var syg med dårligt hjerte og måtte blive hjemme. Kort efter blev hun indlagt på Rigshospitalet. Hun havde i nogen tid døjet med en forkalket hjerteklap. Lægerne tilbød operation, som hun afslog. Men hun kom, uden operation, på ret køl, blev udskrevet og havde det godt, indtil hun døde pludseligt af hjerteflimmer den 29. januar 1995 en søndag aften på vej hjem fra Greve, hvor de havde besøgt Gunhild og Jørgen. Morgenen forinden havde Mor og Far talt om, hvor godt de havde det, og hvor taknemmelige de var over det liv, de havde fået sammen.

Grethe Grarup, en gammel kollega fra Tølløse, skrev et par uger senere nogle smukke mindeord om Mor i Baptisternes Ugeblad.


Far 1996 fotograferet af Jesper Vang Hansen.

I juli 1996, kort før sin død, deltog Far i sin sidste koloni i Dakbjerghytten. Han havde i månederne forinden studeret sin slægt og medbragte en mappe med fortællinger og gamle optegnelser. Det er spændende læsning – ikke mindst onkel Jespers beretning om gamle Jesper Andersen (Oldefar), som i sidste halvdel af 1800-tallet vandrede Bornholm tyndt på halvandet ben med det baptistiske budskab.

Halvandet år senere, søndag den 1. september 1996, var Far, som så ofte før, til Gudstjeneste i Kristuskirken, hvor han selv var født og havde arbejdet mange år tidligere. Under gudstjenesten bad præsten, Ove Jensen, som var Fars gamle ven, ham om at lede forbønnen i slutningen af gudstjenesten. Jeg har gudstjenesten på bånd, og man hører tydeligt en gammel men åndsfrisk Far tage ordet og indlede med en personlig beretning om sin tro og sit liv, inden han leder menigheden i bøn.

Fars sidste ord:

Derefter sætter han sig tilbage på bænken og synker sammen. Så bliver der stille på båndet nogle minutter, inden præsten tager ordet og meddeler, at ambulancelægen har erklæret Niels Anhøj for død.

Allerede ugen efter fejrede Gunhild og Jørgen sølvbryllup. De valgte at holde festen som planlagt med telt i haven, mange gæster og masser af mad og musik. Det medførte, at Far måtte “ligge på køl” noget længere, end sædvanligt, og enkelte gode baptister udtrykte da også, at de fandt det upassende, at udskyde en begravelse for at kunne holde fest. Men sådan havde Mor og Far opdraget deres børn – til ikke at lade en sorg stå i vejen for en anledning til fest og glæde. Det ene udelukker ikke det andet. Alting har sin tid.

Her slutter så historien om Maalfrid og Niels – et rigt følgeskab.

Efterskrift

Kort tid efter Fars begravelse fik Gunhild konstateret brystkræft, som hun døde af tre år senere. I skrivende stund (august 2026) består familien foruden Ingrid og mig selv af de 10 børnebørn med kærester og ægtefæller og 18 oldebørn.

I slutningen af maj måned 2026 var Fars og Mors efterkommere (på nær 3-4 stykker) igen samlet – denne gang til minikoloni en forlænget weekend i to kæmpesommerhuse i Asserbo. Vi var omkring 35 personer i alderen 1 til 86 år. Initiativtagerne var nogle af kusinerne – Mors og Fars ældste børnebørn. Som altid var himlen blå og græsset grønt.

Tidslinje

Dato Begivenhed
De unge år 1915-1942
1915-07-18 Far bliver født i pedelboligen til Kristuskirken på Nørrebro i København. Forældre: Petrea Anhøj (f. Kofod) og Hans-Otto Anhøj (f. Andersen).
1921-08-23 Mor bliver født på Dovergård i Thy. Forældre: Elise Jensen (f. Pedersen) og Kristian Kappel Jensen.
1933 Far kommer på Højskole i Tølløse.
1938? Mor rejser til København som ung pige i huset.
1939? Mor kommer i lære hos manufakturhandler Zoll i Thisted.
1939 Mor og Far mødes første gang ved møder i baptistkirken i Thisted.
1939-07-09 Mor og Far bliver forlovede under en sommerlejr på Baptisternes Højskole i Tølløse.
1939-08 Farfar Hans Otto dør.
1939-08 Far bliver præst i Frederikshavn.
1942-06 Mor arbejder i Magasin i Thisted.
Præstepar i Frederikshavn og København 1942-1950
1942-11-03 Mor og Far bliver gift i Thisted.
1943-09-27 Gunhild bliver født.
1944 Mor, Far og Gunhild flytter til Faxegade i København, og Far bliver præst i Kristuskirken på Nørrebro.
1945-06-18 Ingrid bliver født.
1946-07-28 Solveig bliver født.
1947-07 Far deltager i planlægningen og afviklingen af baptisternes verdenskongres, hvor 5000 baptister fra hele verden besøger København.
1948 Mormor og Morfar flytter fra Thisted til København.
1948 Far er på studieophold i England i 1½ måned.
1949-08-03 Morfar dør.
Forstanderpar i Tølløse 1950-1980
1950-06–08 Far bliver højskoleforstander i Tølløse og den lille familie flytter dertil.
1953-02 Mor føder stor og velskabt dreng, der dør under fødslen.
1955 Farmor dør.
1957-01–03 Mor bliver syg af leddegigt og behandles med guldkur, som hun bliver mere syg af.
1960-09-23? Mor føder velskabt pige, der dør under fødslen.
1963-08-15 Jacob bliver født ved kejsersnit.
1965 Far deltager i baptisternes verdenskongres i Miami, USA.
1965 Solveig flytter til Aarhus.
1965-10-12 Ingrid og Viggo bliver gift.
1966-07 Ingrid og Viggo flytter til Aarhus
1966-07-28 Ingrid føder Ulla.
1967-06 Far besøger Færøerne og udgiver bagefter et lille hæfte med rejsebreve.
1967-06-24 Gunhild og Frede bliver gift.
1967-09-07 Ingrid føder Anne.
1967-11-03 Far og Mor fejrer sølvbryllup.
1967-12 Mor holder sig oppegående med influenza og huset fuldt af gæster julen over.
1968-02 Solveig og Gunnar bliver gift.
1968-07? Mor bliver indlagt på Dianalund pga. smerter/nervebetændelse i benene siden julen ’67. Man finder senere ud af, at det er stofskiftet, der er for højt.
1969-07 Mor, Far, Jacob, Solveig og Gunnar tager på bilferie til Østrig.
1970? Gunhild og Frede bliver skilt.
1970-06? Gunhild og Jørgen bliver kærester
1970-08 Jacob begynder i første klasse på Tølløse Centralskole.
1971-05-06 Solveig føder Stine.
1971-08-15 Gunhild føder Marianne.
1971-08-16 Mor fejrer 50-års fødselsdag på Elverdamskroen.
1971-09-04 Gunhild og Jørgen bliver gift.
1972-02-04 Hovedbygningen på skolen i Tølløser brænder.
1972-12 Ingrid og Viggo bliver separeret.
1972–1973 Far bliver indlagt til behandling for mavesår
1973 Far går af som forstander og bliver menig lærer på skolen.
1973-03 Far er på studieorlov i Sverige.
1973-07 Ingrid flytter med Jørgen, Ulla og Anne til København
1973-07-25 Solveig føder Peter.
1973-08-20 Gunhild føder Camilla.
1973 - 1974 Mor bliver flere gange indlagt med for højt stofskifte og til sidst opereret for struma. Jacob bor hos Solveig og Gunnar i en længere periode.
1976-08-31? Mor indlagt afd. O (psykiatrisk afd.) i Holbæk pga. for meget eller forkert medicin.
1977-08-19 Far får en blodprop i hjertet, men klarer skærene og kommer sig uden mén.
Pensionister i København 1980-1996
1980-03–05 Far og Mor flytter fra Tølløse til København. De første par år, inden han går på pension, arbejder Far stadig som lærer i Tølløse.
1981-09-29 Solveig føder Elise
1982-08-13 Ingrid føder Kristian.
1983-01-17 Mormor dør.
1983-07-30 Jacob og Lone bliver gift i Pandrup.
1984-11-02 Lone føder Ida.
1985-07 Familiekoloni ved Dyngby Strand i anledning af Fars 70-års fødselsdag.
1986-08-04 Lone føder Mikkel.
1989-07 Familiekoloni i Dakbjerghytten ved Mossø.
1990-07 Familiekoloni i Fætter Knuds hytte ved Ingstrup.
1990-09 Solveig får brystkræft.
1991-05 Ingrid og Jørgen bliver separeret.
1992-07 Familiekoloni i Thalia ved Marielyst på Falster.
1991-06 Mor og Far besøger Thy, hvor Mor voksede op, med Solveig og Gunnar.
1991-08-23 Mor fejrer 70-års fødselsdag i Sophiegården på Christianshavn.
1991-10 Mor og Far besøger Bornholm, hvor Far voksede op, med Solveig og Gunnar.
1992-11 Far og Mor fejrer guldbryllup hos Gunhild og Jørgen.
1993 Solveig og Gunnar fejrer sølvbryllup i Aarhus.
1994-07 Familiekoloni ved Dyngby strand. Den sidste sommer inden Solveig og Mor dør.
1994-11-04 Solveig dør.
1995-01-29 Mor dør pludseligt en søndag aften på vej hjem fra besøg hos Gunhild og Jørgen i Greve.
1996-07 Familiekoloni i Dakbjerghytten ved Mossø. Den sidste sommer før Far dør.
1996-09-01 Far dør pludseligt en søndag formiddag under gudstjeneste i Kristuskirken, hvor han selv var blevet født og havde virket som præst.

Efterkommere

Generation Navn Født Død
Niels Nikolaj Kofod Anhøj 1915-07-18 1996-09-01
Maalfrid Anhøj (f. Kappel Jensen) 1921-08-23 1995-01-29
1 ├─ Gunhild Meinke 1943-09-27 1999-02-22
2 │  ├─ Marianne Meinke 1971-08-15
3 │  │  ├─ Selma Meinke Norup 1998-11-01
3 │  │  └─ Thor Meinke 2005-05-13
2 │  └─ Camilla Meinke Thomas 1973-08-20
3 │    ├─ Alex Thomas 2009-04-07
3 │    └─ Fiona Thomas 2011-09-27
1 ├─ Ingrid Høst 1945-06-18
2 │  ├─ Ulla Høst 1966-07-28
3 │  │  └─ Jeppe Høst Thomsen 2001-01-14
2 │  ├─ Anne Marie Høst Houghton 1967-09-07
3 │  │  ├─ Caroline Gauguin Houghton 1996-07-02
3 │  │  └─ David Gauguin Houghton 2000-01-24
2 │  └─ Kristian Løkkegaard 1982-08-13
1 ├─ Solveig Holdt-Olesen 1946-07-28 1994-11-04
2 │  ├─ Christine Anhøj 1971-05-06
3 │  │  ├─ Clara Vinther Anhøj 1999-08-13
4 │  │  │  └─ Lilia 2025-08-19
3 │  │  └─ Cornelia Vinther Anhøj 2002-05-24
2 │  ├─ Peter Holdt-Olesen 1973-07-25
3 │  │  ├─ Nicolas Fernandez Holdt-Olesen 1998-04-17
3 │  │  ├─ Daniel Fernandez Holdt-Olesen 1998-04-17
3 │  │  └─ Thomas Fernandez Holdt-Olesen 2003-06-07
2 │  └─ Elise Anhøj Riisberg 1981-09-29
3 │  │  ├─ Balder Anhøj Riisberg 2014-10-25
3 │  │  └─ Solveig Anhøj Riisberg 2017-04-19
1 └─ Jacob Anhøj 1963-08-15
2   ├─ Ida Anhøj Soelberg 1984-02-11
3   │  ├─ Alfred Anhøj Soelberg 2009-12-12
3   │  └─ Frode Anhøj Soelberg 2011-06-11
2   └─ Mikkel Anhøj 1986-08-04
3     ├─ Niels Speedtsberg Anhøj 2019-09-21
3     └─ Anna Speedtsberg Anhøj 2023-01-20

© Anhøj 2026