Bedre og bedre dag for dag
Introduktion til kvalitetsudvikling med forbedringsmodellen
Bedre og bedre dag for dag er en halvdagsworkshop for sundhedsarbejdere, hvor du lærer de grundlæggende principper for kvalitetsudvikling med forbedringsmodellen.
Forbedringsmodellen er en systematisk og videnskabelig tilgang til kvalitetsudvikling, som bygger på W. Edwards Demings System of Profound Knowledge.
WHO inkluderer Deming og forbedringsmodellen i sit “pensum” i patientsikkerhed for sundhedsarbejdere: Patient Safety Curriculum Guide.
Workshoppen er en naturlig forudsætning for workshoppen Mål med mening, som handler om effektiv brug af data og statistiske metoder til kvalitetsudvikling.
Form og indhold
Workshoppen rummer en blanding af oplæg, drøftelser og øvelser.
Efter workshoppen kan du:
- forklare
- forbedringsmodellen og dens historiske baggrund;
- forskellen på hvad og hvordan i relation til kvalitetsudvikling;
- sammenhængen mellem og forskellen på målsætninger og målinger;
- anvende
- forbedringsmodellen til kvalitetsudvikling i egen praksis;
- PDSA-metoden til at planlægge, udføre, evaluere og korrigere ideer til kvalitetsudvikling.
Forberedelse
Inden workshoppen skal du have læst:
World Health Organisation. Patient Safety Curriculum Guide. WHO 2011. Topic 7, s. 176 ff
Jacob Anhøj. Kompendium i kvalitetsudvikling – Rammer og redskaber. Munksgaard 2015. Kapitel 1
Desuden kan jeg anbefale:
- Louise Rabøl (red.). Læge kend din kvalitet
Praktiske oplysninger
Jeg afholder workshoppen hjemme hos dig, hvor og hvornår du kan samle op til 20 motiverede deltagere.
Du sørger for kursusadministration (tilmeldinger mv.), lokaler og evt. forplejning. Jeg sørger for indhold.
Jeg skal bruge:
et rart kursuslokale med god plads til alle og bordopstilling i hestesko, hvor ingen risikere at sidde med ryggen til underviseren eller hinanden;
en lysstærk og farvetro projektor eller storskærm med kablet HDMI-forbindelse. Kablet skal være langt nok til, at jeg kan stå foran deltagerne med ryggen til lærredet eller skærmen;
tavle eller flip-over med fungerende skriveredskaber.
Om mig
Jeg er læge med diplom i informationsteknologi og har de seneste snart 20 år beskæftiget mig på fuld tid med patientsikkerhed og klinisk kvalitetsudvikling i almindelighed og brug af data til kvalitetsudvikling i særdeleshed.
Jacob Anhøj
P: +45 2917 0887
E: jacob@anhoej.net
W: https://anhoej.net/jacob.html
O: https://orcid.org/0000-0002-7701-1774