Jeg har en kuffert. Det er ikke en helt almindelig kuffert med nattøj, bukser, kjoler og tandbørste. Nej - det en kuffert fyldt med eventyr.

Nu tænker I nok: Hvordan kan en kuffert være fyldt med eventyr? Det kan jeg nemt forklare, for det er mig, der har lavet den.

Når jeg hører et eventyr, som jeg godt kan lide, så laver jeg dukker, træer og alt, hvad der ellers hører med i eventyret. Nogle af tingene køber jeg i en forretning, resten laver jeg selv. Når jeg har alle tingene til et eventyr, syr jeg en pose til dem, ellers bliver der et forfærdeligt rod i kufferten. Når jeg fortæller eventyret, bruger jeg det, som er i posen.

Eventyret om Rødhætte og ulven er både spændende og lidt uhyggeligt – især der, hvor Rødhætte spørger ulven: “Hvorfor har du sådan en stor mund?”

Rødhætte og ulven

I Guldlok og de tre bjørne er det sjovt, da Guldlok braser ned af lille babybjørns stol. Og det er meget spændende, da bjørnene kommer hjem og opdager, at der er nogen, som har spist af deres grød.

Guldlok og det tre bjørne

I eventyret om De tre bukkebruse er der en dum og grådig trold. Vi må håbe, at den store bukkebruse kan klare trolden.

De tre bukkebruse

Jeg har flere eventyr i kufferten. Kender I for eksempel det om Hans og Grete og den grumme heks?

Hans og Grete

Hér er et billede af min eventyrkuffert. Sådan ser den ud udenpå.

Eventyrkuffert

Jeg glæder mig til vi ses, så jeg kan vise jer, hvad der er inde i kufferten.


© Anhøj 2024