10 Seriediagrammet

Skift- og krydsreglerne er uafhængige af kontrolgrænser og antagelser om datas teoretiske sandsynlighedfordeling og kan bruges alene i seriediagrammer, som ligner kontroldiagrammer men mangler kontrolgrænser, og hvor midtlinjen som regel er medianen. Medianen har jo den fordel, at den altid – uanset datas form – er et gyldigt udtryk for datas centrum, hvoromkring data per definition fordeler sig symmetrisk.

Figur 10.1: Seriediagram med tilfældig variation

Figur 10.1 viser andelen af bypass-opererede patienter, som genindlægges inden for 30 dage. Seriediagrammet har 24 brugbare observationer (datapunkter, som ikke ligger på medianen). Den længste serie har 4 datapunkter efter hinanden på samme side af medianen, og kurven krydser medianen 13 gange. Grænseværdierne for usædvanligt lang serie og usædvanligt få kryds er ifølge Tabel 11.1 hhv. 8 og 8. Der er altså ikke tegn til andet end tilfældig variation.

Figur 10.2: Seriediagram med ikke-tilfældig variation

Figur 10.2 viser det månedlige antal akutte grad 2-kejsersnit. Der er i alt 26 datapunkter. Syv datapunkter ligger direkte på medianen, hvorfor der er 19 brugbare datapunkter. Den længste serie har 7 datapunkter, og kurven krydser medianen 5 gange. Grænseværdierne for usædvanligt lang serie og usædvanligt få kryds, som vi finder vi i Tabel 11.1, er hhv. 7 og 6. Der er altså færre kryds end forventet og dermed tegn til ikke-tilfældig variation.

Seriediagrammet er i sagens natur uegnet til at opdage selv store men forbigående skift, som ellers ville blive fanget af kontrolgrænser. Men på grund af sin enkelthed og mere sikre påvisning af vedvarende skift, anbefaler jeg seriediagrammet som førstevalg. Kontroldiagrammet kan reserveres til de tilfælde, hvor seriediagrammet viser almindelig variation, og hvor det er vigtigt at udelukke større forbigående skift i processen. Hvis seriediagrammet finder særlig variation, er der ingen grund til at beregne kontrolgrænser. Ligesom der sjældent er grund til CT-scanning, hvis diagnosen kan stilles sikkert med konventionelt røntgen.

10.1 Serie- og/eller kontroldiagrammer

I kvalitetsforbedringslitteraturen får man let det indtryk, at kontroldiagrammer er bedre end seriediagrammer, hvis eneste fordel er, at de er enkle at konstruere. Det passer bare ikke. Serie- og kontroldiagrammer er forskellige diagnostiske metoder, som komplementerer hinanden. Derfor benytter jeg fællesbetegnelsen SPC-diagrammer. Beslutning om midtlinjen skal være medianen eller gennemsnittet, om man skal bruge kontrolgrænser eller ej, og hvilke test der skal udføres, afhænger ikke af hvilket diagram, der er lettest at konstruere men af analysens formål.

Til kvalitetsforbedring, når målet er at flytte en proces fra et niveau til et andet og bedre niveau, og hvor vi forventer særlig variation, kan man med fordel applicere skift og kryds-reglerne i forhold til medianen. Hvis skift og kryds-reglerne signalerer, kan vi med stor sikkerhed sige, at processen har flyttet sig mere end bare forbigående.

Til kvalitetskontrol, når målet er at fastholde en tilfredsstillende proces på et godt og stabilt niveau, og hvor vi forventer almindelig variation, kan man med fordel benytte gennemsnittet som midtlinje og supplere med kontrolgrænser, som er hurtigere til at opdage større udsving i data.

I praksis kan man vælge følgende strategi:

1. Beslut målsætning og vælg indikatorer.

2. Definer indikatorerne (mere om dette i næste afsnit).

3. Indsaml data og begynd seriediagram.

4. Efter mindst 12 datapunkter, test for særlig variation i form af usædvanligt lange serier eller udsædvanligt få kryds:

   • almindelig variation: fastholde eller forbedre?
   • særlig variation: eliminere eller implementere?

5. Forbedring er opnået og fastholdt, når de seneste mindst 12 målepunkter varierer tilfældigt omkring et nyt og bedre centrum.

6. Overvej kontroldiagram til at stabilisere og fastholde processen.

I næste kapitel gennemgår jeg en række cases fra mit eget arbejde, som illustrerer brugen af de forskellige SPC-diagrammer i praksis.